Frisk brød hver dag
Vores nybyggede butik på Lind Hovedgade åbnede i november 2014, og vi er meget glade for og stolte af resultatet. Butikken bugner hver dag med friskbagt brød og lækre kager.
Lidt om "gamle dage"
Snejbjerg Bageri blev bygget i 1969 af bagerparret Erna og Christian Rosenkilde. De drev bageriet frem til 1984, hvorefter de solgte det og gik på pension. Da Rosenkilde byggede Snejbjerg Bageri, var det på det tidspunkt det mest moderne bageri i Danmark.
I dag bliver Snejbjerg Bageri drevet af Dorthe og Kurt Damgaard som overtog bageriet i 2002. For Kurt var det som at komme hjem, da han overtog bageriet efter i mange år at have drevet industribageri. Kurt er nemlig udlært i Snejbjerg Bageri af Christian Rosenkilde.
I november 2006 åbnede den nye butik på Snejbjerg Torv. Lige som butikken i Lind er der hver dag friskbagt brød og lækre kager. Ydermere kan vore kunder kan benytte sig af vores cafe, hvor der er mulighed for at nyde en kop frisk kaffe og en kage, eller de kan vælge at køre i drive-in, hvis de skal skynde sig videre.
Åbningstider
Mandag-fredag: 6:00-17:30
Lørdag-søndag: 6:30-16:00
Apoteksudsalg
Hos Snejbjerg og Lind Bageri er der apoteksudsalg for Herning Løve Apotek. Det betyder, at der kan
afhentes medicin på recept samt købes alt i håndkøbsmedicin.
Hvis der ønskes afhentning af receptpligtig medicin i Snejbjerg eller Lind, husk da at gøre læge
eller apotek opmærksom herpå.
Postbutik
Hos Snejbjerg og Lind Bageri findes byens posthus. Her kan man, som på alle andre posthuse, hente sine pakker, sende breve, købe frimærker og konvolutter m.v.
Posthusets åbningstider er:
Mandag-fredag 14-17
Dog kan der købes frimærker og afhentes pakker i hele butikkens åbningstid.